Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
67 VED VEJEN
Hvor hun dog elskede denne Plet . .
.
JHun lukkede Døren og gik ind.
Bai havde lagt sit Uhr ved det brændende Lys ved
Sengen. Han havde villet kontrollere, naar hun havde
faaet „smølet af“.
Men han var sovet fra det og laa svedende og gav
Næselyd fra sig i Skæret af Lyset.
Katinka slukkede det stille. Hun klædte sig af i
Mørke.
Katinka var i Haven, da Vognen kom. Hendes blaa
Kjole kjendtes lige hen til Omdrejningen.
— God Morgen, god Morgen ... De bringer godt Vejr.
Hun løb ud paa Perronen : Han e r der, raabte hun.
Kurvene, Marie . .
.
Bai var i Skjorteærmer i Sovekammervinduet: Go’-
maar’en — Huus — staar paa Solstik — hva’?
— Naa, det lufter jo lidt, sagde Huus, som kom af
Vognen.
De fik Kurvene surret paa og drak Kaffe ude paa
Perronen. Lille-Bentzen var saa søvndrukken, at Bai
lod ham løbe tre Gange „fældet til Storm“ op og ned
ad Perronen for at faa ham vaagen.
Katinka lovede ham at tage et Hjerte med hjem, og
de kom paa Vognen. Bai vilde køre Hestene og sad
paa forreste Sæde med Marie, som var saa stivet, at
det knitrede, bare hun rørte sig.
Katinka saa’ ud som en ung Pige med sin store,
hvide Solhat.
— Saa kommer der Mad fra Kroen, sagde Katinka
til Lille-Bentzen.
— Nu kør’ vi, sagde Bai. Lille-Bentzen løb ind i
Haven og viftede og vinkede.
De kørte et Stykke henad en Bivej gennem Mar-
kerne. Det var køligt endnu, en munter Sommervind;
Kløveren og det fugtige Græs duftede.
— Hvor det er frisk, sagde Katinka.
— Ja, en dejlig Morgen, sagde Huus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>