Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HERMAN BANG 70
— Nej, sagde Huus, jeg har aldrig faaet talt om det.
Katinka saa’ tavs ud over Vandet.
— Det var min Mo’er, sagde han, som saa gerne
saa’ det ... For Fremtidens Skyld.
— Ja, sagde Katinka.
— Og saa blev det ... et helt Aar ... til hun gjor-
de det forbi.
Huus sagde det afbrudt, med lange Pavser, ligesom
skamfuldt eller vredt.
— Det er jo saadan, sagde han igen, med Forlovelse
og Ægteskab.
En Fugl slog op i Triller derinde i Skoven. Katinka
hørte hver Tone i Stilheden.
— Og saa er man fejg oven i Købet og bli’r i det,
sagde Huus igen. Rigtig saa inderlig træg-fejg ... Dag
for Dag.
— Jeg blev i det — Tonen var lav — til h u n gjorde
det forbi.
— Fordi hun holdt af mig.
Katinka lagde sin Haand sagte kærtegnende ned paa
hans, som han støttede stærkt mod Bænken
:
— Stakkels Huus, sagde hun blot.
Og hun sad og klappede hen over Haanden, sagte og
mildnende : den Stakkel, hvad han havde lidt.
De sad saadan, nær hinanden. Middagsheden dalede
ned over den lille Søs Vand. Myg og Fluer summede
i Sværme.
De talte ikke mer. Maries Raaben vækkede dem.
— De kalder, sagde Katinka.
De rejste sig og gik tavse henad Stien.
De blev alle saa lystige ved Bordet. Tilsidst
drak de gammel Aalborger-Portvin til Pundkagen.
Bai sad i Skjorteærmer og sagde hvert Øjeblik : Ja,
Kinder, her er s’gu rart i den grønne danske Skov.
Han fik et Anfald af Ømhed og vilde have Katinka
paa Skødet. Hun rev sig løs : Bai dog, sagde hun. Hun
var blevet baade bleg og rød.
— Man generer sig nok for de Fremmede, sagde Bai.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
