Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HERMAN BANG 64
— Hun er gift — Gud ske Lov . .
.
— Gud ske Lov?
— Ja — man synes dog altid, man havde et Ansvar
— naar hun nu, der sad hen . .
.
— Det kunde De da ikke gøre for ...
Katinka tav lidt: Om hun holdt af Dem.
— Hun holdt af mig, sagde Huus, det véd jeg nu.
Katinka rejste sig. Har hun Børn? sagde hun, de var
atter et Stykke henad Vejen.
— Ja — en lille Dreng.
De talte ikke mer, før de kom til Estraden. Skal vi
saa danse, sagde Katinka.
De smaa Lygter var tændt rundtom og gav kun spar-
somt Lys ned over Bænkene langs Siden. Parrene svin-
gede ud i Lyset og igen tilbage i Mørket ; inde paa
Gulvet var det hele noget uroligt sort noget, der gled
ud og ind.
Huus og Katinka begyndte at danse. Huus dansede
roligt, førte sikkert. Det var Katinka, som kom hun til
Hvile her i hans Arm.
Hun hørte det altsammen — Musik og Stemmer og
Trampen — som noget ganske fjernt, og følte kun, at
han førte hende saa sikkert, ud og ind.
Huus blev ved at danse paa den samme stille Maade,
Katinka mærkede sit Hjerte banke, og at hendes Kin-
der brændte. Men hun bad ham ikke holde op og talte
ikke.
De blev ved at danse.
— Ser man Himlen, sagde Katinka pludseligt.
— Nej, sagde Huus, Træerne skygger.
— Saa Træerne skygger, hviskede Katinka.
De dansede.
— Huus, sagde hun ; hun saa’ op paa ham, og vid-
ste ikke, hvorfor hendes Øjne blev fulde af Taarer, jeg
er træt.
Huus stansede og værnede om hende med Armen
gennem Trængselen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
