Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HERMAN BANG 98
— Ja, syng „Marianna“.
Bliv dog siddende, sagde Agnes til Katinka, hvorpaa
hun og Frøken Emma sang:
Under Gravens Græstørv sover
Stakkels Marianna —
Kommer Piger: græder over
Stakkels Marianna.
Slangen sig om Hjertet snoede,
Fred ej mer paa Jorden boede,
Stakkels Marianna ...
— Fryser den dejlige Kone?
— Vi skal vel hjem, sagde Katinka.
Hun rejste sig : Det er vist sent, sagde hun.
De var ude af Haven. Hun havde sagt ham Farvel.
Hun havde set hans Ansigt, sørgmodigt og blegt,
mens han bøjede sig hastigt ned over hende. Hun havde
følt hans Haandtryk, krampagtigt, saa det smertede, og
hørt Bais
:
— Djø’s, Huus, vi ses.
Og hastigt, mens hun tvang sig til at le ad noget,
hun ikke havde hørt, gav hun Haanden rundt til alle,-
og Agnes tog hende om Livet og løb med hende op til
Havelaagen
Den klappede to Gange og faldt i . .
.
Og bag dem sang de derinde.
Lad os gaa denne Vej, sagde hun. Det var en Sti
over Markerne, langs Præstegaardens Have ; man maatte
gaa en for en.
Katinka gik langsomt bag efter Bai.
— Godnat, lød det over til dem. Gamle Linde var
kommet op paa sin Høj. Han var med Lommetørklæde.
— Godnat, Hr. Pastor.
— Godnat.
De gik videre over Marken. Ved Præstens „God-
nat“ var Taarerne pludselig sprunget frem af Katinkas
Øjne, og hun blev ved at græde stille. Hun vendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
