Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
119 VED VEJEN
flad og blomsterløs bag den hvide Mur. Kun Buksbom-
hækkene stod stive om de stive Kors med deres Navne.
Hun gik atter hjem — over Engene. Middagstoget
kom larmende over Broen og snoede sig bort. Som en
mørkere Plet i Taagens Graa laa Røgen en lille Stund,
og løste sig saa.
Paa den Side Aaen blev der pløjet. Græstørven skræl-
ledes op i lange Furer bag den sindige Plov.
Katinka kom hjem.
Mølleren havde været der, eller Forvalteren fra
Kiærs.
— Rask Fyr, du, den Svendsen, sagde Bai til Ka-
tinka. Svært oppe i alting, rar Fyr, du.
— Ka’ jo ikke vide, hvordan han er til sit Arbejde,
sagde han til Kiær.
Kiær brummede noget.
— Men en rask Fyr er han, en „Ligesindet“, du
gamle Kiær.
Svendsen samlede paa græske Kort og Billeder i luk-
kede Kuverter. Han havde dem med ned paa Stationen,
og Bai og han gik dem igennem til Toddyen. Kigger vi
lidt i „Arkivet“, sagde Svendsen.
— For min Skyld gerne. Bai var altid villig.
Svendsen fik „Nyhederne“ fra Hamborg mod Efter-
krav.
— Satan til Griseri, sagde Bai glad. Han talte altid
sagtere, naar de „var ved Arkivet“, skønt Døren var
lukket.
— Satan til Griseri, gamle Svendsen, sagde han og
holdt Kortene op for Lampen.
De blev ved at se paa Kortene. Bai gned sig paa
Knæene.
— Men denne er høj, sagde han. Denne er vanskelig,
sagde han.
Svendsen gned sig under Næsen og snøftede.
— Steg, sagde han. Steg er ’et.
De var til Ende med Billederne og sad lidt stille ved
Toddyglassene. Det var ligesom Bai faldt sammen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
