Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
121 VED VE]EN
kan man risikere at sidde her og faa en af „det leven-
de Ord“ . .
.
Pastor Andersen havde faaet Kald paa Vestkysten.
Fru Linde græd i Krogene.
— Ak, Gud, jeg har jo set det, sagde hun. Jeg saa’
det godt. Men de véd ikke hvad de vil, Fru Bai. De
véd ikke, hvad de vil, min Ven . .
.
— Det er Ungdommen — en anden Ungdom nutil-
dags, lille Fru Bai. De gaar og spø’er om de elsker,
til de rejser hver til sit, og er ulykkelige for Livs-
tid
— Jeg spurgte i Æggehvide, min Ven, før Linde
friede, og vi har ta’et det onde med det gode i tredive
Aar . .
.
— Men nu ka’ vi ha’ Agnes siddende som ensom
Pige, naar vi to Gamle en Gang lukker vore Øjne.
Herrerne kom ind. Gamle Pastor skulde have sin
Whist.
Naar gamle Pastor var der, var Katinka gladest. Det
var, som der kom saadan Ro med ham.
Naar han sad ved en Kvartskillings med Kalotten og
spillede fint med det glade, gamle Ansigt
:
— Der ser De, min Fa’r, sagde han, naar han tog
Stikkene hjem.
De to Gamle smaaskændtes.
— Det er, som jeg siger dig, Linde . .
.
— Om du vil tro mig, min Pige ... og han bredte
Stikkene ud.
— Dem, lille Frue, det er Dem.
Katinka faldt hen. Hun sad og saa’ paa de to Gamle.
— En Karo-Dame ... der ser De, min Fa’er . .
.
Den sidste Robber spillede de med Blind. Katinka
gik om og ordnede til Bordet. Man spiste stadig bedre
og bedre hos Bais. Bai havde saa mange Livretter, som
Katinka lavede.
Der var mange Dage, hvor hun havde sin Gang i
Køkkenet fra om Morgenen tidligt og kogte og brasede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
