Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HERMAN BANG .
124
... Og saa havde jeg haabet at den første Tid var
værst, og at Tiden skulde læge. Men den første Tid er
god og ingenting mod nu. For da er det en Smerte,
hvor alting er nær. Men naar det saadan taber sig, Dag
for Dag, ligesom Jord der skrider, og hver ny Morgen,
der vækker os, skal blot fjerne os længere. Og nyt
kommer der ikke, Katinka, ingen Skygge, men bare alt
det gamle. Minderne, som vi trevler og trevler i og
sidder over ... saa er det ligesom der sad et stort S u-
gedyr paa vort Hjerte. Minder er en Ulykke for baade
Legeme og Sjæl.
Katinka lænede sig tilbage med Hovedet mod den
kolde Væg. Ansigtet var saa blegt i Lampeskæret. Hun
havde ingen Taarer fler.
Bai kom hjem.
— Det blev sent, sagde han. Satan saa Tiden løber
... Jeg faldt ind et Sted med Kiær . .
.
— Det var Kiær, som vilde bede ... Jeg mødte ham
... her paa Hjemturen.
— Er det blevet saa sent, sagde Katinka blot.
— Ja — den er over ét ... Bai begyndte at klæde
sig af: Pokker til Følgen hjem, sagde han.
Bai fulgte i den sidste Tid altid „hjem“. Han gik til
Kroen : Naa, saa maa man vel hjem at vogte Hus og
Ild, sagde han og tog Farvel med Gæsterne.
Han „vogtede“ det i Kroen hos en Pige, som om
Sommeren havde haft korte Pufærmer over et Par bløde
Arme. Klokken blev et, og den blev to mens han „vog-
tede“ det.
— Du ku’ jo ogsaa gaa i Seng, sagde han til Katinka.
Du sidder oppe i Kulden.
— Jeg vidste ikke, det var saa sent . .
.
Sengen knagede derinde under Bai, han strakte sig.
Katinka satte Blomsterne i Række ned paa Gulvet.
Hun hostede, naar hun bøjede sig.
— Pokker til Gigt, sagde Bai, saa den værker.
— Jeg kunde jo gnide dine Arme, sagde Katinka.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
