Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
129 VED VEJEN
Bai kommer ind og ser alt Porcellænet og Glassene,
som pudset og blankt er stillet op paa Bordet.
— Dumheder, min Pige, siger han. Dumheder — jeg
har jo sagt det . .
.
— Du ligger bare der og bliver daarligere
Tik ; han tager hendes Haand : Ja —hvor du brænder . .
.
— Aa, det er ingenting, siger Katinka og løsner
stille sin Haand fra hans:
— Naar der blot intet mangler . .
.
Bai begynder at tælle.
— Kompot skal der vel paa Bordet, siger han.
-Ja.
— Naa, ja, Skaale er der jo ingen af ...
— Saa er de glemt . .
.
— Ja, naar man ikke selv kan være ved det, Bai,
siger Katinka, hun synker tilbage i Puderne.
Selskabet var „den gamle Sæbekælder“, som Bai
kaldte det.
— Man er sig selv, sagde han, i Sæbekælderen, de
Ligesindede.
De Ligesindede var tre Proprietærer, Kiær i Spidsen
og Bai som Fjerdemand.
Svendsen sluttede til som Ekstra.
— Han er oplivende, sagde Bai til Katinka. Ka-
tinka havde aldrig hørt Hr. Svendsen være oplivende.
Naar hun var tilstede, nøjedes han med at soignere
Negle eller tygge Overskæg.
— Ta’ ham med, Kiær, sagde Bai. Han’ sidder saa
rart og river den a’ som Femtemand.
Katinka aabnede selv Døren til Kontoret: Der
er færdigt, Bai, sagde hun.
Herrerne kom ind ; Katinka var helt klædt paa, med
en høj Pibe i Halsen op til det lille magre Ansigt.
Hun havde Kiær tilbords.
De talte om hendes Sygdom : Aa, man skulde nok
se, Vinteren var den bedste Tid ... Den stille, klare
Kulde — det gav Kræfter.
H. B.
I
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
