Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
147 VED VE}EN
Den døende rystede paa Hovedet:
— Jeg hører det ikke, sagde hun.
— Salmen, hviskede hun, Salmen.
Hun laa lidt igen, stille. Doktoren sad med hendes
Puls og saa’ paa hendes Ansigt.
Saa løftede hun sig op og rev sin Haand løs:
— Bai, skreg hun, Bai.
Agnes rejste sig og løb ind. De stod alle om Sengen.
Bai knælte ned og hulkede.
De for alle sammen : det var Telegrafen, der lød ind
gennem Stuerne og meldte Tog . .
.
Katinka slog Øjnene op. Se, se, sagde hun og løftede
Hovedet.
— Se Solen, sagde hun : se Solen over Bjergene.
Hun løftede Armene, de faldt ned igen, og gled ned
ad Tæppet.
Doktoren bøjede sig hastigt frem over Sengen.
Agnes knælte ved Fodenden med Hovedet ind mod
Sengen ved Siden af Marie Pige.
Man hørte kun en høj Hulken.
Doktoren løftede de hængende Arme op og foldede
Hænderne over den Dødes Bryst.
— Hm, De har s’gu ikke sovet ud, Bentzen. Den
indiskrete sprang af Toget.
— Hvordan staar ’et!
— Hun er død, sagde Lille-Bentzen; han talte som
om han frøs.
— Hva’?
— Satan
Den indiskrete stod og saa’ lidt paa den lille Stations-
bygning: alt laa som vanligt.
Saa vendte han sig og steg stille op paa Trinet.
Toget skjultes af Vintrens Taager over Markerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
