Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HERMAN BANG 150
Agnes blev ved at se efter Kisten. Dø:ene var slaaet
vidt op ud mod den lyse Dag.
Er Kærlighed , . .
De kom hen til Graven. Det gik i Bakke og Dal for
Ligbærerne med Kisten, Touget slap for Graverkarlen
og faldt ned i Graven.
Alle stod og ventede til man fik fat i Tougenden og
fik Rebet kastet rundt om Kisten . .
.
Bai tog om en Busk, som vilde han knække den:
Touget snærede, mens Kisten blev skubbet ud og sank.
Agnes havde lukket Øjnene.
Det er vemodigt at skilles ad
For dem som gerne vil sammen være,
Men Gud ske Lov; i vor Herres Stad
For evigt samles de Hjertenskære.
Ja — det er Gammen
:|: At leve sammen :
:
Hvor Arneflammen
:!: Er Kærlighed. : :
— Naa — naa — naa, Svoger, de to Fodposer støt-
tede Bai, som hulkede.
Sangen døde hen. Der var stille, ingen Lyd; ingen
Vind over de blottede Hoveder.
Tungt faldt Sandet fra gamle Lindes rystende Hænder.
Fadervor — du, som er i Himlen.
Det var forbi. De to Herrer med Fodposerne trykkede
Hænder og takkede for „den store Deltagelse“.
Fru Abel standsede dem ved Laagen. Hun havde sit
lille Bord beredt for Bai og hans Svogre
:
— I il Tarvelighed — at De ikke sidder ene ...
Fru Abel tørrede sine Øjne:
— Man véd, hvad det er at miste, sagde hun.
Sværmen var borte.
Agnes stod alene ved Graven. Hun saa’ ned paa
Kisten med dens Kranse, plettede af Sandet . .
.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
