Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
159 VED VEJEN
Kiær var lidt utaalmodig over at skulle drage rundt
med ham mellem alle de Sten.
— Det er jo smukt af dig, gamle Ven — det er jo
meget smukt af dig . .
.
— Men hun ligger s’gu lige godt.
Bai var halv rørt, mens han gik rundt mellem alle
disse Kors og Søjler med Marmorduer og Englehoveder.
Idag maatte han bestemme sig, den sidste Dag.
Han tog et stort graat Kors med et Par Marmor-
hænder, der mødtes til Haandtryk under Livets Som-
merfugl.
Bai stod længe foran Korset med de to Hænder og
Sommerfuglen.
— Smuk Tanke, sagde han og førte Fingrene hen
over Øjnene: Tro, Haab og Kærlighed.
Kiær forstod ikkealtid, hvad Bai mente, naar han
sørgede.
— Ja, net Tanke, sagde han.
De var i det Kongelige om Aftenen.
Efter Theatret skulde de ud paa Broen.
— Jeg si ’er s’gu Tak, sagde Kiær, for at varme
Bænke og vente paa det Slæng.
Kiær gik hjem.
Bai drev alene. De skulde s’gu ikke sige, han ikke
havde holdt den gaaende til Slut.
Han kom ind i Lokalet. Der var ingen af Banden
kommen, og han satte sig oppe paa Galleriet og ven-
tede.
— Nej, Tak, han skulde ikke ha’e no’et... En Soda.
Han sad og saa’ ned i Salen gennem Tobaksrøgen
paa de otte Piger, som sad paa Tribunen i Kreds, og
paa Tilskuerne:
— S’gu lutter Drenge . .
.
— Skuffens Bedrøvere, tænkte Bai. Han sad og saa’
ned med Haanden under Kinden.
— Drenge, sagde han igen.
Der blev raabt og slaaet med Stokkene dernede:
det var en engelsk Danserinde, som energisk slog Skør-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
