Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Long, long ago —
long ago.
BARNDOMSDAGE, jeg vil kalde Jer tilbage, Tider uden
Nid, venlige Tider, Jer vil jeg gerne mindes.
Min Moders fine Trin vil lyde gennem lyse Stuer, og
Mennesker, som nu er graa under Livets Byrde, vil le
som de, der ikke kendte deres Skæbne. Lad dem, som
døde, tale igen med milde Stemmer, og gamle Sange
vil slynge sig gennem Mindernes Kor.
Men ogsaa bitre Ord vil lyde, tunge Ord, som de ta-
ler, der kender det bitre Opgør med det tunge Liv.
Tell me the tales,
that to me were so dear,
long long ago
long long ago.
Det var i Hjemmet i Mørkningsstunden.
Ude faldt der, sagte, Slør over Slør over den skin-
nende Sne. Længerne blev borte, de store Popler for-
svandt. Kun Jens Røgter listede derovre ved Staldene
med sin Lygte.
Inde sad vi. Børnene, rundt paa Skamler. Stuen var
stor, Krogene fjerne. Maaske var det, fordi der var saa
mørkt, at vi gemte Hovederne bag et Gardin.
Moders Stemme lød saa spæd. Klaverets Strenge klang
mere som af en Harpe:
Tell me the tales,
that to me were so’dear,
long long ago
long long ago.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
