Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
169 DET HVIDE HUS
Dejlig er Jorden,
Prægtig er Guds Himmel,
Skøn er Sjælenes Pilgrimsgang.
Lidt bange for Mørket kommer fra Krogene Børnenes
Stemmer gennem Mulmet, førte af Moderens:
Gennem de favre Riger paa Jorden
Gaa vi til Paradis med Sang!
Ude i Køkkenet sidder Pigerne endnu stille om det
brændende Lys.
Mandfolke-Marie tørrer en Taare bort med Bagen af
sin barkede Haand:
— Den, siger hun, vil Fruen hae’ sunget, naar hun
en Gang skal dø.
Alting er tyst. Kun det store Uhr ved Døren taler,
Saa siger fra sin Krog en af Drengene sagte
:
— Mo’er, syng igen den, jeg ikke forstaar.
Moderens Skygge tier endnu. Saa toner igen — men
mere svagt — de harpelignende Taster:
Tell me the tales,
that to me were so dear,
long long ago
long long ago.
Barndomsdage, jeg vil kalde Jer tilbage -
— ømme Ti-
der uden Skyld og da Hjertet fo’r.vel. Nænsomme Dage,
da Taarerne var linde.
Barndomsdage, da Moder levede.
Jeg husker en Dag vi samlede Brombær — Mo’er,
vi Børn og Tine fra Skolen.
Der var saa mange Bær og Rankerne var saa skønne.
Ned i Grøfter gik det og langs med Hegn løb vi.
Vi Børn blev hængende i Ranker og hvinede. Smurte
var vi i Ansigterne, saa vi lignede Lars Smeds Unger.
— Se Drengen, se Drengen, raabte Moder.
Men Tine havde grebet en mægtig Ranke, der pran-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
