Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET var et hvidt Hus, og inde i Huset var Tapeterne
lyse.
Alle Døre stod aabne, ogsaa om Vinteren, naar der
blev fyret med Brænde.
Mellem Mahognimøblerne var der Marmorborde og
ogsaa hvide Konsoller, som var komne fra Augusten-
borg, fra Slottet, naar de holdt Auktion, Om de gamle
Portrætter var der Evighedsblomster, og der var mange
Epheu, for dem elskede Moderen, naar de slyngede sig
op ad en lys Væg.
Havestuen var saa hvid, som om den skinnede.
Børnene elskede den Stue og saa Havetrappen, hvor
de rutschede ned ad det hvidmalede Gelænder.
— Børn, Børn, læn Jer ikke, raabte Moderen, læn
Jer ikke til Gelænderet.
— For Guds Skyld, sagde hun til Tine, Skolelære-
rens Datter : det ender en skøn Dag med at de knækker
Halsen.
— Aldrig faar vi Bud efter den Snedker.
Gelænderet var skrøbeligt og blev aldrig sat i Stand.
Men Havedøren blev tidlig lukket og Skodden sat for
og de grønne Gardiner hængt over de hvide, saa det
lunede. For Moderen holdt ikke af Haven og ikke af
den store Allé, naar der ikke var Sol over dem. Sol
der skinnede længe.
— Gud véd, hvordan det ser ud i Køkkenhaven,
sagde hun pludselig til Skolelærerens Tine, medens de
om Eftermiddagen sad ved Kaffen.
Hun kom de tre Fjerdingaar ikke i Køkkenhaven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
