Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 174
Distriktslægen i Sønderborg sagde, at Røgen af Sko-
lelærerens Buskvækst var ganske giftig.
En Tandpineproces kunde godt tage en halv Efter-
middag, lige til det blev Mørkning.
I Mørkningen var der dejligt i Bryggerset. Den varme
Damp fyldte det hele Rum, og Ilden under Kedlen lig-
nede et stort rødt Øje. Pigerne bankede det vaskede
Tøj med Træerne, saa det klang under Loftet.
Moderen sad paa en Treben midt i Larmen.
Der var aldrig den Tid og det Sted, Pigerne havde
Munden saadan paa Gled som i Bryggerset.
Al Landsbyens Sladder stod ind ad Bryggersdøren.
Moderen kunde høre til i timevis paa sin Treben, ti!
hun pludselig løb ind i Stuen igen.
Og uvægerlig sikkert sagde hun efter saadanne Ti-
mer i Bryggerset
:
— Gud bevare mig vel, hvad saadanne Mennesker
har for Idéer.
Og det var, som skød hun noget fra sig med sine
dejlige Hænder.
— At De gider høre paa alt det, sagde Tine.
— Jo, for de ser saa morsomme ud, sagde Moderen,
og hun gjorde Pigerne efter.
Hun kunde gøre hvert eneste Menneske efter, der
kom i Huset.
Men de fleste Dage blev hun under Mørkningen i
Dagligstuen. Der sang hun. Men der var andre Mørk-
ningstimer, hvor hun blev siddende paa Forhøjningen,
i den høje Rørstol, med Hænderne i sit Skød.
Da talte hun stille ud i den stille Stue.
Hun elskede mest at tale om, naar hun blev gammel
og naar hun fik graa Haar, helt graa Haar.
Og hun var Enke og alle hendes Børn var voksne,
og hun var fattig.
— Forfærdelig fattig, sagde hun.
Saa kunde der ingen Ting komme paa Bordet om
Aftenen undtagen Smør og Ost i den gamle Krystal
-
osteklokke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>