Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
247 DET HVIDE HUS
— Moderen sagde
:
— De ser ud, som om de skulde marschere til Je-
rusalem.
De gik ikke i den rigtige Have af Hensyn til Frø-
erne, som de afskyede.
— Der myldrer af dem, og de springer op ... det
er næsten værre end ifjor.
Desuden var Vejen gennem Køkkenhaven seks
Gange frem og seks Gange tilbage netop deres Tur.
Mens de vandrede, talte de ikke.
— Lægen i Geneve har Ret, sagde Tante Bothilde,
man skal det ikke. Man skal gaa og la’ sine Nerver
ha’e Ro.
Ved hveranden Omdrejning nød de en lille Choko-
ladekage.
— Der er det ved den Schweizer-Chokolade, sagde
de, at den styrker uden at berøve En Appetitten. Den
hjemlige Chokolade, kære, det er jo, som at faa Klum-
per i sin Mund.
— Men det forstaar sig, ogsaa i Schweiz maa man
jo nøje kende Mærkerne.
Naar Tanterne kom tilbage, hvilte de.
Det vil sige, at de sov to Timer, indsvøbte i Uld-
tæpper.
— Lille Du, sagde Tante Bothilde, der e r kun Uld.
Franskmændene, der er Folk, som vil bevare sig rørige,
har altid Uldmadratser.
— Oven paa deres Springmadrats, sluttede hun efter
et Sekunds Forløb.
— Kære Du, sagde Tante Anna : Franskmænd er jo
Franskmænd.
Moderens Angst voksede kun op ad Dagen. Det var
Maaltiderne, som var hendes Skrækkens Timer. Det
kunde jo ikke siges, at Børneru^ sad korrekt tilbords.
Og Bordsidden var Tanternes Specialitet.
— Det maa dog indrømmes mig, sagde Tante Bo-
thilde, at det er af Vigtighed. Og læres det ikke fra
Barndommen, læres det jo aldrig . .
.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
