Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 252
fra Godset, hvor hun var opdraget. De virkede som
brogede Fugle, der kom langvejs fra.
I otte Dage skinnede deres Parasoller i Havegangene.
Vinduerne stod aabne, saa Hus og Have løb ud i ét;
og det summede med fremmede Navne; og Postbudet
bragte Breve, hvis Udskrift ingen i Køkkenet kunde
stave.
Det var den lyseste Tid paa hele Aaret.
Veninderne var i Krinoline, som Børnene syntes lig-
nede de store omvendte Lysekroner hjemme fra Amalie-
gade, og i Mantiller med lange Snipper. Men naar de
kørte ud, havde de Strudsfjer paa Hovederne, ligesom
Zampa, den lille Hest, de havde set i Augustenborg,
og som kunde sidde tilbords og ringe paa sin Mad med
en lille Klokke. Alle talte de i Munden paa hinanden.
Veninderne. Men mest snakkede Lady Lipton.
Hun boede langt borte i et fremmed Land og hun
kendte mange af dem, der var de rigeste og fornemste.
Faderen førte hende altid tilbords til Middag.
Men naar de havde spist, drak de Kaffe i Havestuen,
og det var Lady Lipton, der talte. Hun talte om Rachel,
som hun elskede, og om Kejserhoffet i Tuilerierne og
om alle fjerne og besynderlige Mennesker, som hun
kendte — mens Moderen lyttede.
— Fortæl mer, sagde Moderen, og Ladyen fortalte
mer ; om det store Lands Digtere mellem hvem hun
levede, om dets Malere hvis Malerier hun ejede, og
helst om en sær og sælsom ung Digter fra et eksotisk
Land, hvem hun havde truffet i en stor By, hvor alle
Eksistenser driver sammen, og hvis Billede hun havde
staaende paa sit Bord oppe paa Gæstekammeret. Mo-
deren hørte ogaa helst om ham.
— Ma chére, sagde Ladyen, jeg tror Livet er gledet
fra ham. Han har forglemt den Kunst at være til. Han
kan ikke mere stryge sin høje Hat og han gider ikke
knappe sine Handsker for at gøre en Visit ; han formaar
ikke mere at foretage sig alle de mekaniske Ting, hvoraf
Livet bestaar : som at gaa til sin Barbér eller drikke sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
