Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det graa Hus - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
273 DET GRAA HUS
— Aa ja, aa ja, lød det ud gennem Excellencens
Dør.
— Georg rørte sig ikke.
Det ringede. Det var en Tjener, gammel som Georg,
meget høj, i en meget lang Frakke. Paa Toppen af ham
sad et Hoved, der ligesom ikke sad rigtig fast. Han
skulde aflevere et Brev. Han kom ind til Excellencen,
der læste Brevet. Det var en Middagsindbydelse fra
Baronesse Brahe.
— Sig Baronessen Tak, sagde han.
— Men jeg la’er mig ikke mer fremstille til Dyr-
skuer ... Hvordan har hun det?
— Tak, godt. Deres Excellence.
— Og han selv?
Tjeneren stod ret ved Døren. Kun Hoved og Skuldre
gik. Den øvrige Statur mindede om en Bygning, hvor-
til der er sat Stiver.
— Tak, Deres Excellence ... det er kun den Rysten
... men jeg ta’r „det Styrkende“, Deres Excellence.
— Ja, styrk sig, sagde Hans Excellence og vendte
pludselig Ansigtet mod ham med et Udtryk, som saå
han paa en gammel Hund.
Den gamle Person blev staaende et Øjeblik, før han
sagde — hans evige eller eneste Tanke —
:
— Og det gaar saa daarligt med Serveringen.
— Saa skulde han la’e vær’, sagde Excellencen.
— Der er ingen, som takker ham for, at han spildei
Sauce paa hans Klæ’er.
— Farvel.
— Hans Excellence vendte sig og Døren gled til.
— Hva’ sa’e han? hviskede Georg ude i Gangen.
— Der er vel ikke no’et, til der ka’ hjælpe, sagde
den anden.
Georg nikkede. Men med et pludselig forandret Ud-
tryk i sit Ansigt hviskede han, pegende ind mod Døren
:
— Han er osse skidt.
Det var, som Udtrykket i Georgs Ansigt paa en Gang
spejledes i den fremmedes:
H. B.
I
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
