Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det graa Hus - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
277 DET GRAA HUS
— Ja ... Excellencen véd’et ... Excellencen véd’et
... Men (det kom som en Strøm af Graad) En var jo
dog et Menneske.
Der gik et pludseligt Smil over hans Ansigt, og med
et Udbrud, der lod det ene Ord lyde som slyngede han
en Sten frem gennem den høje Stue, sagde han
:
— Ja.
— Der er indrettet som de andre, sagde Jomfru Vil-
ladsen, ustanseligt hulkende.
Der blev Tavshed et Øjeblik, til Excellencen paa ny
vendte Øjnene mod Tudsen.
— Og hvor er han? spurgte han.
„Han“ var Jomfruens Søn.
— Ja, nu er han jo løbet fra Konen.
— Naa.
— Og Kærresterne ta’er han blandt de værste, sagde
Jomfru Villadsen.
— Hvad lever han af? spurgte Excellencen.
Jomfru Villadsen svarede ikke, men hulkede kun
højere, mens Excellencen lo, i en pludselig Forstaaelse,
og sagde, i samme Tonefald som ,Ja“et før
:
— Det er osse en Færdighed, Go’e, og gladere for
sin Ejermand end de fleste.
Jomfruen, der vel ikke forstod, bøjede Hovedet, saa
Tyrolerhatten skjulte hendes Ansigt
:
— Det er en Skændsel, det er en Skændsel, hulkede
hun og dukkede sig forover. (Hun udtalte Skændsel,
som stavedes det med t.)
Excellencen blev ved at le
:
— Det er en Appetit, sagde han, og en Appetit kan
være saa stærk, at ogsaa den bliver et Levebrød.
Hans Latter stansede, og mens han igen slog ud med
Foden som til et Spark, lagde han til
:
— Og hvad kunde han vel egentlig arve. Jomfru,
andet end Appetit’en?
— Nej, Deres Excellence, nej. Deres Excellence,
mumlede Villadsen, der skjalv, saa hun sitrede over hele
sin Krop.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
