Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det graa Hus - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
299 DET GRAA HUS
— Jeg maa se, sagde Excellencen og rullede Gar-
dinet op, saa pludselig det ganske Lys faldt ind over
Konferensraadens opsvulmede Hoved, hvor, midt i Bul-
lenheden, det venstre Øje stod frem eller ligesom hang
ud af sin Hule som paa de vanformede Dyr, vor Klodes
Fortidshistorie kendte.
— Du er ringe, sagde Hans Excellence, der stod
midt i Lyset.
Konferensraaden løftede det højre og sunde Øje op
imod ham med et Blik som et Dyrs, der føler Reb sur-
rede om alle sine Lemmer.
— Jeg har det som jeg plejer, sagde han, med Tun-
gen tyk i sin Mund.
Hans Excellence knyttede Gardinsnorene i en fast
Knude
:
— Ja saa, sagde han.
Han tog den Lammedes Puls og han betragtede sit
Uhr uden at bevæge Ansigtet. Han sagde heller intet,
mens han atter puttede Uhret i sin Lomme og med sin
iskolde Tommelfinger begyndte at føle, haardt, rundt i
Konferensraadens Ansigt — rundt om det udhængende
og blinde Øje.
Konferensraaden rørte sig ikke, tvungen af Excellen-
cens Finger som af en Nagle.
—• Gør det ondt, spurgte Hans Excellence.
Konferensraaden, der af Smerte havde bidt i sin
slagne Tunge — sine Tænder havde han — svarede
ikke.
Hans Excellence slap
:
— Og Benene? spurgte han.
Konferensraaden, som var femten Aar yngre end
Excellencen og opvokset under Familjelægens Ry, tog
ikke det sunde Øje fra sit Bord, før Excellencen bøjede
sig, som vilde han tage om hans Ben
:
— De er som de plejer, lallede han.
— Kan Du naa Dit Jernskab endnu, sagde Excellen-
cen og lo, idet han slog til Krykkestokken, der stod
lænet til Vindueskarmen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
