Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det graa Hus - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 302
en Stol i den midterste Stue, og han sagde, da hun kom
hen imod ham:
— Han har det bedre.
Rynkerne, der dækkede Frøken Erichsens Ansigt som
Gittermasken Fægterens, sitrede et ØjebHk.
Saa sagde hun
:
— Gud ske Lov.
Og med et Smil, saa umærkeligt, at det netop kunde
gættes, sagde hun
:
— Det synes jeg jo ogsaa, Deres Excellence.
— Vil Erichsen hilse Hofjægermesterinden, sagde
han kun.
Og han gik.
Frøken Erichsen vendte tilbage til Stuerne. Paa en
Gang lo hun, kort og hastigt, med en Latter, der ikke
havde nogen Berøring med hendes Tales Stemme og
som et Sekund forvrængede hendes Ansigts Rynker til
forvredne Folder, som hun uvilkaarligt med sine guld-
tunge Fingre atter glattede ud — før hun gik ind til
Konferensraaden.
Konferensraaden sad i sin Stol, med Krykken i sin
Haand.
— Han skal aldrig mere ind, sagde han og Tungen
slog frem af hans Mund for hvert Ord.
— Det sker jo som Konferensraaden vil, sagde hun
og, da hun tog Krykken ud af hans Haand, følte hun,
han dirrede endnu.
Hun betragtede ham fra Siden, som han sad dér i
Lyset — og hun havde nøjagtig det Blik i sine Øjne
som Excellencen havde, da han betragtede sit Uhr,
mens han følte hans Puls.
— Træk Gardinet ned, sagde Konferensraaden, der
følte Lyset — eller hendes Blik — som en haandbun-
den Mand en Sværm af Myg.
— Først Tæppet, Hr. Konferensraad, sagde hun og
bøjede sig for at lægge Plaiden fastere om hans Knæ.
Saa rejste hun sig og løste Excellencens Knude op.
Hun blev ved at holde den hvide Slynge i sin Haand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
