Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det graa Hus - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
321 DET GRAA HUS
— Men som jeg ser Dig endnu, Stella, i det Øjeblik,
Du blev kronet, midt paa den grønne Plæne.
— Under Blodbøgen, sagde Moderen,
Hun løftede sit smilende Ansigt mod Faderen og
havde pludselig sænket Hovedet igen.
Faderen sad rank, Hans Ansigt var vendt mod Vin-
dueslyset, som et tomt Spejl.
Marschalinden blev ved at tale.
Moderens Ansigt var blevet hvidt. Med let sammen-
knebne Øjne, som den, der tænker en yderste Tanke
ud, stirrede hun frem for sig mod de hvide Blomster
paa Bordet og saå dem pludseligt, som de faldt, Blad
for Blad, paa Dugen, og krympede sig i Kanterne, efter
Faldet.
Marschalinden talte stadig om Minderne derhjem-
mefra.
— Ja, det var den Gang, sagde hun,
— Ja, den Gang, sagde Moderen.
Den slanke Tjener satte, med stadig nedslagne Øjne,
Skylleskaalene frem,
— Naa, sagde Fru Harriette, der havde set paa hans
smalle ^ænder: han hæger sig.
Hun tog sit Glas Madeira:
— Skaal, Fritz, sagde hun.
— Skaal, Harriette, svarede Faderen og smilte.
— Ja, Du ligner Dig selv, sagde hun og saå paa hans
Ansigt,
— Du ogsaa, svarede Faderen.
Marschalinden saå pludselig (og kortere end et Nu
gik der en besynderlig og flygtende Sitren over hendes
Ansigt) Kløften i hans Hage, den Kløft, der kunde
komme der, naar han smilte til en Kvinde:
— Aa nej, sagde hun : Aarene støver os alle i An-
sigtet,
Faderen stødte sin Stol tilbage, saa Moderen fo’r
sammen.
— Ja, Mahlzeit, sagde hun og rakte Marschalinden
begge sine Hænder.
H B 1 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
