Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det graa Hus - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
333 DET GRAA HUS
Og et Nu efter lagde han til:
— Det er maaske Glimtene fra Æressalverne over
vor Grav.
— Deres Excellence, sagde Ministeren, kan ikke tro
saa lidet paa Deres Folk.
Hans Excellence rystede paa sit Hoved, med det
samme Udtryk i sit Ansigt:
— Jeg taler ikke om Folket, sagde han : et Folk lever
længe og som det kan.
— Det er kun Slægterne, der dør og hvis Arbejde
kan dømmes.
Der fløj et Udtryk af Bevægelse over Kammerherrens
Ansigt, mens Ministeren sagde:
— Deres Excellence har Ret.
Marschalinden, der søgte om et Emne, sagde efter et
Par Øjeblikkes Forløb
:
— Stella, har Generalinde Rye det godt, og Hans
Excellence gik tilbage gennem Stuerne, hvor en halv-
fjerdsindstyveaarig Lyriker med meget stort Skjorte-
bryst og langt Haar havde taget Plads ved Siden af
Hendes Naade.
Hans Excellence gik ind i sin egen Stue og lukkede
efter sig.
Sofie stod derinde i en Krog:
— Hvad vil hun? sagde han.
— Hun skulde hun skulde gerne ha’e Penge:
— Til Hendes Naade, stammede Sofie hastigt,
— Hm, sagde Hans Excellence.
Der var gaaet en Skygge over hans Ansigt, mens
Sedlerne kom op af Chatollet, og pludselig, medens han
rakte Tyendet dem, saå han hende ind i Ansigtet:
— Hvem er Hustyvene her i Huset?
Sofie følte det som var hun naglet til den Gulv-
planke, hvor hun stod, og hun fornam sit Hjerte som
en Hammer.
— Gaa, sagde Hans Excellence.
Og hun gik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
