- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Første Bind /
335

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det graa Hus - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

335 DET GRAA HUS
— Der er ingenting, sagde Moderen, og idet hun
pludselig førte Haanden hen over Panden, sagde hun
:
— Jeg synes, Luften er fuld af Ulykker.
Og mens hun paa én Gang gav sig til at le, sagde
hun til Berømthedens Søn, der stod bag hende i en
Krog:
— Tror De paa Datoer?
•Sønnen blev staaende med aaben Mund.
— Jeg, Kandidat, hader alle Ottetaller, sagde Mo-
deren.
Kandidaten forsøgte at le, men Moderen sagde:
— Ja, læg en Gang Mærke til dem. Et Ottetal ligner
de Jern, man lægger om Forbryderes Ankler.
— Ja, sagde Berømthedens Afkom, der havde fattet
sig ; det er jo i og for sig mærkeligt, saa ofte man fin-
der bestemte Datoer knyttede til berømte Mænds Liv.
Kandidaten udbredte sig videre over Emnet:
— Der var i hans Faders Liv ikke mindre end fem
Syttentaller, som virkelig synes at have spillet en Rolle
for ham.
— Men, sluttede Kandidaten, man bør naturligvis
vogte sig for den Slags Overtro.
— Thi hvor vil den vel føre hen? sagde Kandidaten.
— Men hvor er dog den kære Excellence, sagde en
Dame pludselig meget højt og plantede sig, bredt, i
Stolen hos Hendes Naade, Digteren lige havde forladt.
Det var Fru Etatsraadinde Mouritzen, der var kom-
men gennem en gal Dør fra Entréen — det var Etats-
raadindens Skik at gaa gennem gale Døre i hendes Be-
kendtes Lejligheder — og som var sejlet gennem alle
Stuer
:
— Hvor er den kære Mand, gentog hun til Hendes
Naade og lagde til, ligesaa højt som det øvrige:
— Man er dog altid bange for ham naar man ikke
ser ham, mens de korte og ringfunklende Fingre faldt
ned i hendes Skød.
— Hvide kommer straks, sagde Hendes Naade. og,
som om hun først havde set Hofjægermesterinden i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/1/0343.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free