- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Første Bind /
337

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det graa Hus - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

337 DET GRAA HUS
— Jo, bring mig et Glas.
Hun løb gennem Gangen ind i Spisestuen og greb
en Karaffel. Hun hældte Vinen op i et Vandglas. Der
var ikke andet.
— Dér, Hr. Jægermester, sagde hun.
— Tak, sagde Hans Hvide, der havde tømt det.
Sofie gik op. Hun saå alting saa tydeligt, Væggene og
Dørene og Karmene — alting, før hun lettede paa Ex-
cellencens Dør.
Hans Excellence sad ved sit Bord endnu.
— Han er der, sagde Sofie, da hun var vendt til-
bage.
— Saa maa det være.
Jægermesteren stod op
:
— Aa, Herre Jesus, sagde Sofie, der saå op i hans
Ansigt, mens hun greb om hans to Hænder, der var
kolde som et svedende Ligs.
— Ja, sagde han.
— Det er mig, sagde han, da han havde aabnet Ex-
cellencens Dør.
Hans Excellence drejede Hovedet
:
— Jeg ventede Dig, sagde han.
— Det er jo godt, svarede Sønnen, der skjalv
:
— Jeg maa have Penge.
— Kommer Du nogentid for andet? sagde Excel-
lencen.
Man hørte Stemmerne fra de andre Stuer,
— Jeg kommer naar det er nødvendigt, sagde Søn-
nen.
— Hvor kan det være nødvendigt at skaffe Penge,
naar Du pantsætter dine Skorstenspiber? sagde Hans
Excellence.
— Det forslaar ikke, sagde Sønnen.
— Hvad forslaar ?
Hans Excellence var staaet op. Man syntes, det var
en Død, der havde rejst sig.
— Det er forbi. Jeg vil ikke mer, sagde han.
Udenfor blev Døre slaaet op og Døre slaaet i, og paa
H. B. I 22

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/1/0345.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free