Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det graa Hus - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
339 DET GRAA HUS
Sekund halvfemsindstyve Aars Lidelser og Liv var
skrevne deri
:
— Jeg kommer, sagde han igen.
Georg slap Døren.
Hans Hvide havde bøjet Hovedet, men tirret som et
Dyr, der piskes, foran Faderens Ansigt, løftede han det
igen og sagde
:
— Ja, hvorfor gav Du aldrig nok, da Du kunde?
— Hvorfor?
I et pludseligt Raseri løb han hen og greb i Excel-
lencens Skulder
:
— Hvorfor? skreg han.
Hans Excellence svarede ikke. Laagene var falden
til over hans Øjne.
Hans Hvide lo
:
— Fordi Du har taget Dig betalt, raabte han : d e r,
hvor Du vilde. Og som om han selv stivnede i samme
Nu, Ordene var sagt, slap han Hans Excellences Skulder
og blev staaende et Sekund, før han brast i Graad.
— Du kan gaa, sagde Hans Excellence, hvis Stemme
atter lød som den plejede.
Hans Hvide var gaaet.
Hans kongelige Højhed rejste sig fra Stolen ved Si-
den af Hendes Naade og nærmede sig, mens alle Stem-
mer lød mere dæmpet, til Faderen, med den høje Hat
i sin Haand
:
-
— Men hvor er egentlig Excellencen? sagde han og
gik et Par Skridt frem mod Hans Excellences Dør.
Faderen bøjede Hovedet
:
— Der er en Patient hos ham. Deres kongelige Høj-
hed, sagde han, der havde genkendt Broderens Stemme
gennem Døren. Og som ved et Tilfælde rørte hans Al-
bue ved Portierens Knude, saa det sorte Fløjels Gardin
med Hvidernes Vaaben pludselig faldt ned for Døren
som en Væg.
— Ja, Hvide er utrættelig, sagde Hans kongelige
Højhed og smilte.
22*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
