Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det graa Hus - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349 DET GRAA HUS
ninger til Hendes Naade, greb Ordet Weimar og talte
om det storhertugelige Hus.
— En udmærket Slægt, sagde Ministeren.
Hendes Naade, der sad i Lyset af Lampen, smilte
pludselig.
— Jeg har aldrig, sagde Hendes Naade — og et
kort Nu var Hendes Naades Ansigt som forvandlet, mens
de dybe og blaa Øjne straalede — set saa smukke
Mænd som Prinserne af Huset Weimar.
Der skød en Rødme som to blodige Lyn hen over
Hans Excellences Ansigt, der syntes af kunne høre en
Hvisken, naar det var Hendes Naade, som talte.
— Ja, sagde Kammerherre Urne, der stod hos de
andre, som vedblev at tale om Goethe : helst af alt vilde
jeg have set Goethes Møde med Bonaparte.
— Det var uforglemmelige Dage, de i Weimar, sagde
Hendes Naade til Ministeren.
Hans Excellences Øjne slog over mod Hendes Naade
som tindrende Glimt og med en urimelig Bevægelse
med sin Arm gennem Luften, som sled han i en usyn-
lig Lænke, sagde han, som Svar til Kammerherre Urne
:
— Ja, de to har forstaaet hinanden. Bonaparte vidste
Besked. Han gav Drivfjedren Vinger og læste Sammen-
hængen paa Bunden af sit Glas.
Marschalinden, der netop, ved denne Jul gennem
Fyrstinde Metternich havde erhvervet en Samling af
Bonaparternes Drikkeglas, blev rød som et Blod og et
Nu talte ingen, før Hans Excellence, efter at have ka-
stet et Blik paa Silhuetten, sagde:
— Og hvad bliver der saa tilbage af en Goethe?
Han talte, som rykkede han usynlige Vækster op med
alle deres Rødder :
— Først nogle Bøger, saa én Bog
... saa et Navn og en Gang tilsidst kun nogle Bogsta-
ver, hvis Form Ingen kan tyde mer.
Berømthedens Søn, der blev, hvor han var, og som
hadede alle andre berømte Erindringer og hvad der
kunde ligne Erindringer, sagde
:
— Men Goethes Samtaler kan jeg ikke udstaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
