- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Første Bind /
382

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det graa Hus - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 382
— Ja, sagde Hans Excellence : fra den Dag kan man
vel famle sig til, hvis man ellers gider, hvad Liv er og
hvor Livet sidder.
De hørte alle efter, mens Grev Eck sagde, med en
Tankeforbindelse
:
— Noget af det interessanteste jeg véd, var at se
Charles Darwin i London.
Hans Excellence sagde
:
— Hvad han tror, har alle de Store troet. Han, der
gik paa Hovedet i Ætna, var den første, der forstod, og
han vidste, han havde forstaaet.
Marschalinden, der ikke kendte Filosofen fra Ætna
og stadig sad fordybet i sin egen Stemning, løftede Øj-
nene og saå sig uvilkaarligt om i Stuen
:
— Ja, sagde hun : saa mange Mænd, der egentlig er
gaaet ud og ind af disse Stuer.
— Ja, sagde Hans Excellence og maalte selv Væ-
relset med et langt Blik : mange. Og hvad er der saa
blevet tilbage? Stakitterne om deres Grave.
Der var et Øjeblik stille i Stuen.
Saa sagde Grev von Eck
:
— Og Telegrafpælene over Jorden.
— Ja, sagde Hans Excellence : til at formere de men-
neskelige Løgne.
Hans Excellence tog en Skefuld Is paa Moderens
Tallerken.
Samtalen var næsten stanset, og Grevinde Schulin
bøjede sig ned mod Professor Berger, der, medens han
spiste, førte sine meget fine Hænder næsten som en
Kvinde
:
— Hvad er der dog hændet Onkel Hvide, sagde hun
:
jeg har hele Tiden en Fornemmelse, som om Gulvet
gynger.
— Hvad sagde Grevinden ? spurgte Professoren, som
enten ikke havde hørt eller ikke havde villet høre.
— Ingenting, Fru Schulin slog sin Vifte op : her er
saa varmt.
Næsten paa en Gang begyndte hun og Marschalinden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/1/0390.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free