Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sommerglæder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
401
•
SOMMERGLÆDER
Stenene var toppede i Porten. Hun løftede Benene for
at komme ind i Forstuen, de gamle Dørtrin var høje.
Og hun saå ind gennem alle de tomme Stuer, hvor
det samme lyseblaa Tapet skinnede fra alle Vægge,
købt som det var paa Glarmesterens Auktion, da han
gik fallit nu i Februar.
Fru Brasen gik fra Stue til Stue.
— Jo, nu var det i sin Orden.
Og hun saå over Borde og Senge — det var de tyn-
deste Jernben, der nogen Tid havde baaret et Sengested
— og hun talte Haandklæderne, der hang paa Søm, to
og to langs Væggene, og lignede Viskestykker.
Fru Brasen lettede paa dem og vendte dem : de blev
helt blaa paa Indersiden. Det var det Glarmester-Tapet,
som smittede.
— Men der var saa otte Senge med Krølhaars Ma-
dras, nu hvor de osse havde taget deres egn’. Svært
blev det vel nok for Brasen at ligg’ paa den Tanghaars,
han, som var saa før. Men det fik ikke hjælp’. Deres
Sengetæpper kund’ de da osse ta’. De var da strikkede,
og det var, ligesom de fyldt’ mer paa en Seng. Der var
aldrig lie’ som nogen Kraft ved alt det, de købt’ hos
Rist’s.
Fru Brasen kom ind i Gadestuerne, hvor Solen laa
over de brede og ubetraadte Gulve. Hendes Øjne, der
altid løb i Vand om Morgenen — det kom af at sidde
dér i Spisekammeret og vente hver Nat, til de lukkede
— saå ud over al Ting: nu var Papiret gledet ud un-
der det Bordben igen. Hun fik det paa Plads, før hun
satte sig et Øjeblik i Sofaen, der var skiddenblaa og
skreg mod Tapeterne. Hun var saa træt. og saa fik hun
det altid over Lænderne, siden hun havde faaet Aage:
— Og Gud véd — hun tænkte pludselig paa Børnene
— hvordan det gik med Læsningen nu, hun aldrig var
over dem. Med Signe gik det jo nok, men Martin, han
var jo mer efter Brasen, og han havde ’et ikke til Læs-
ning.
Hun tænkte paa engang paa Martins Skjortelinning.
H B 1
26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
