- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Første Bind /
411

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sommerglæder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

411 SOMMERGLÆDER
af „Illustreret Tidende“ frem, hvor en Maler paa Ferie-
besøg havde tegnet nogle Billeder fra Byen og dens
Skov. Brasen sad og saå paa Billederne
:
— Ja, sagde han, det var s’gu ham, der gav os
Tanken — først.
— Og Vandet er godt, føjede han til.
— Godmorgen, raabte han pludselig. Det var til to
Kreaturhandlere, der var kommen ind til Billardet i den
forreste Stue.
— Godmorgen.
— Hvordan staar det? sagde de to.
— Det staar skidt, svarte Brasen.
— Christian, to Bajere, raabte Kreaturhandlerne.
— Christian Christensen fløj op bag Skænken og
tørrede sit Ansigt med en Serviet. Han svedte altid
over hele Hovedet, der var stort, som var der Vand
i det.
— To Bajere, sagde Brasen, som var vant til, at
Christian Christensen maatte høre en Bestilling to Gange.
Og Christian fo’r over Gulvet, med Øllet, ind til Krea-
turforhandlerne, som paa Billardet raflede om, hvem
der skulde „gi’e“. Jakken paa Christian stumpede bag
paa, paa Grund af alt for megen Fyldighed. Naar han
løb, og han løb altid, jumpede det hele Bagparti, som
havde han ogsaa vandfyldte Luftpuder bagtil.
— Ja, sagde den ene Kvæghandler ind til Brasen,
der er kommet Damper til Aalborg i Morges.
— Vi faar ingen Ting ad den Vej, sagde Brasen.
Doktoren, der stadigt tænkte paa Sommergæsterne
og „Udsigterne“, men som tog det hele roligt, som han
havde taget alting fra den Dag, han efter ti Aars Stu-
dium opnaaede Medicinsk Eksamen med tredie Karak-
ter, sagde
:
— Priserne lokker dem nok.
Brasen virrede lidt med sit Sælhunde-Hoved
:
— Men hvad bliver der saa u d af det? sagde han
:
— Hvad kan man gi’e. Doktor, for de to, halvtreds,
naar de først giver sig til at æd’?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/1/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free