Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sommerglæder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
413 SOMMERGLÆDER
Skænken igen — der var en Høpude paa den Rørstol
— og han sagde
:
— Er der nogen i Arresten, Sørensen?
— Næ, sagde Sørensen, v i har ingen.
Brasen skratlo — han havde let til Overgange —
:
— Vi har sgu heller ingen.
Politibetjenten sagde
:
— Der var Telefon fra Aalborg ved Borgmesteren.
— Ja saa.
— Der har nok været svært med Rejsende til Mor-
gen med Damperen, sagde de.
— Ja, det er det, vi si’er, raabte Kreaturhandlerne,
fra Billardet.
— Vi faar nu ingen ad den Vej, Sørensen, sagde
Brasen, som aldrig, og nu havde han siddet her i otte
Aar, havde faaet Gæster ad anden Vej end den, der gik
ad Nord til.
Men pludselig aabnede han alligevel Lemmen i Døren
og raabte ud i Køkkenet
:
— Hvor er Du, Jansine?
— Her, Brasen, svarede Fruen, der var, hvor hun
plejede, i Spisekammeret.
— De si’er, der er kommet svært med Passagerer
med Aalborg-Damperen, sagde Brasen.
— Gud, hvad er’et. Du siger. Brasen.
Fruen blev staaende midt i sit Køkken. Det var, som
fik hun det med en ren Lammelse i sine Knæ : Hun
havde nu altid sagt, at de kom nok over Aalborg.
Hun tænkte straks og i ét Nu paa Slagteren, der var
kørt, og paa Sengetæpperne, at de skulde ta’e de strik-
kede; og paa Stuepigen, som hun ikke havde, for hun
var løbet derfra:
— Aa Gud, at man osse lod hende løv’. Men man
ku’ ikke ha’ hende, det Skarn, for Byens Folk, saa hun
skabt’ sig.
Og hun tænkte paa Nielsen i Smøgen; man ku’ vel
faa hos ham, saa man ku’ hjælp’ sig; og paa de sidste
to Dusin Haandklæder, som ikke var sømmede
:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
