- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Første Bind /
475

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sommerglæder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

475 SOMMERGLÆDER
af Is. Han bar den saa forskrækket, saa det saå ud,
som han hinkede.
— Her er ’en, sagde han.
Alle lo, mens Generalkonsulen fyldte Glassene
:
— Ja, velkommen, sagde han.
— Velkommen —
— Velkommen, sagde Moderen og Johnny.
Og Frøken Johnny talte igen om Ziirich, og om Søen
dernede og en Vandring paa Bjergene
:
— Husker De, Ender, husker De? Det var i Pinsen.
— Jo, han huskede.
Og Frøken Ingeborg sagde
:
— Hvor var der stille, den Nat paa Bjergene.
Generalkonsulen talte om Højdeopgivelser af Tinde-
bestigninger, og Hr. Verner nævnede et Par Bjerge paa
Indiens Grænse
:
— Ja, sagde Frøken Ingeborg og saå ikke paa Ender,
til hvem hun talte
:
— Saa langt De har været borte.
— Ja, svarede Ender og nikkede frem for sig : langt
borte.
Borgmesterens Pige havde hentet den næste Ret og
bragte den op ad Trappen, da hun mødte den østjyske
Frøken og Fru Lindegaard, der kom ned, fulgte af de
to Cyklister.
— Aa, sagde Frøkenen, der løftede Slæbet: de har
egen Betjening.
— Og fik Champagne til Suppen, sagde Fru Linde-
gaard og vendte sig:
— Er Du der, Hans? Naa lad ham sidde, sagde hun.
De to Cyklister gik nogle Skridt bag de to Damer
:
— Her er Bøf, sagde den ene.
— Ja, sagde den anden : det er, hvad jeg siger, man
finder s’gu altid noget Steg langs Landevejene.
Frøkenen fra Østkysten vendte sig:
— Hvor boer den Pottemager? spurgte hun. Og
Cyklisterne langede ind paa Damerne.
Alle Badegæsterne drak Kaffe i Dagligstuen og i den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/1/0483.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free