- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Første Bind /
489

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sommerglæder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

489 SOMMERGLÆDER
som en Forretningsfrues bag Disken under Kundetravl-
hed — sagde
:
— Vi drikker den naturligvis sammen. Hun fik Øje
paa Kusken
:
— Har Drengen Smaapenge? spurgte hun.
Drengen havde ingen, og hun havde ingen
:
— Kære, jeg har, sagde Fruen fra Østkysten.
— Aa Tak.
Kusken fik Kronen.
Kommunelærerinderne plukkede Roserne op og an-
bragte dem i Vaser, mens Tømmerhandlerens Frue bøj-
ede sig ned og lugtede til Jordbærrene .-
— Nogle dejlige Bær, erklærede hun.
Cyklisten kom rendende med en Skaal, og Sangerens
Frue, der tog Flaskerne op og pludselig arrigt tænkte
paa Fryants, fordi det var samme Mærke, hun havde
set paa Flaskerne i Vandspanden, sagde:
— Konrad, det var ikke for meget, om Du sang lidt
for de elskværdige Mennesker, der har tænkt saadan
paa Dig.
Sangeren vilde svare; men Fruen, der var ganske
optagen, spurgte
:
— Er her Klaver? mens Fruen fra Østkysten sagde:
— Hvor henrivende for os alle.
Fru Lindegaard bød Hans gaa ned for at spørge om
Klaveret.
Men Fru Rasmussen sagde
:
— August, det maa jo i ethvert Fald kunne skaffes;
medens ogsaa Inspektøren løb ned i Gæstestuen, hvor
Brasen selv rendte rundt med Bajerne
:
— Her er s’gu blevet Forretning, sagde Brasen.
Hele Stuen var fuld af Gæster. Hr. Lindegaard og
Inspektøren spurgte, paa én Gang, om der var et Klaver.
— Ja, her er, sagde Brasen
:
— Det er nyt, men det er laaset. For det er Sang-
foreningens.
— Hva’ er ’et Brasen, spurgte Fru Brasen fra Lem-
men.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/1/0497.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free