Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sommerglæder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HERMAN BANG 500
Arthur. Hun havde, naar hun dansede, en egen Art at
lægge sig til Rette paa i en Herrearm, saa hun ganske
nøje passede til Kavalerens Figur.
— Punkteret, sagde den ene Cyklist til den anden,
som pludselig uden Præsentation bemægtigede sig Fru
Jespersen, mens hans Ven blev ved at stirre over paa
Fru Lindegaard, der, tilbagelænet, smilede op i Ansigtet
paa Hr. Therkildsen, som uafladelig gned sine tørre
Hænder, saa hans Giftering fløj op og ned
:
— Ja, sagde Konsulen: her er smukt i vor Egn.
— Og Frue, jeg har ellers Vogn, hvis jeg turde til-
byde ...
Fru Lindegaard havde paa én Gang flyttet Øjnene
ud i Salen og blev distrait: hun havde set Hr. Fryant
staa alene i et Hjørne
:
— Undskyld, Hr. Konsul, sagde hun : men jeg maa
blot tale med min Mand. Hun gik, med et Smil til Vice-
konsulen, som den, der alligevel lover meget.
— Hans, sagde hun, da hun var naaet over til Man-
den : Du maa forestille Dig.
— Ja, min Pige, sagde han og gik fra sin Krog over
til Generalkonsulen, fulgt af sin Frue.
Vicekonsulen, der ikke tog sine Øjne fra Fru Linde-
gaard, skød ved en uvilkaarlig Trækning af sit Ansigt
Læberne frem, saa man saa alle hans Tænder.
— Hr. Generalkonsulen kender min Fader, sagde
Hans Lindegaard, og han nævnede sit Navn
:
— Aa, sagde Hr. Fryant: det er Konferensraaden.
Og idet han paa én Gang huskede Hans Lindegaard,
sagde han nogle venlige Ord i den Tone, hvori man
taler til et lidt mislykket Medlem af en god Familje
:
— Og det er min Hustru, sagde Hr. Lindegaard.
Generalkonsulen, der nu mindedes, at det nærmest
var paa Grund af Fru Lindegaard, Konferensraadens
Søn var udskudt af Familjen, bukkede og sagde
:
— Her er virkelig morsomt.
Han vendte sig lidt hastigt til en glatraget Herre i
sort Klædesfrakke, denne sagde, idet han nærmede sig
:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>