Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sommerglæder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HERMAN BANG 506
Fru Fryant frem over Gulvet, hvor Fru Therkildsen
stod sammen med Fruen fra Østkysten og Provstinden
:
— Ja, det er Konsulinde Therkildsen, sagde Fru
Brasen.
Generalkonsulinden bøjede Hovedet:
— Jeg maa dog takke Dem — jeg er Fru Fryant —
De. der var saa elskværdig at indbyde os. Frue, os,
som De slet ikke kender.
Fru Therkildsen fandt ingen Ord. Før havde hun
blusset, nu var hun hvid i sit ganske Ansigt.
— Men De ser, sagde Fru Fryant og smilede : hvor
rart man har det hos Fru Brasen.
— Godnat, Provstinde. Godnat, Frue.
Fru Fryant hilste og gav Armen til sin Mand.
— Hvor er Verner? raabte Johnny.
Hr. Lindegaard havde klemt Eigil Verner ind i en
Krog, mens han pludselig talte om Kemien
:
— Den gemmer alle Hemmeligheder. Af den er det.
Menneskeheden vil faa noget at vide, sagde Hr. Linde-
gaard, hvis slørede Øjne stirrede ud i Stuen. Og han
talte om Kemiens Undere, Pasteur, Bakterier og Bacil-
ler og Hjernecellernes Stofdele ud i et langt og forvir-
ret Virvar
:
— Det har altid været min Lidenskab, sagde han
:
og man kunde maaske have gjort Opdagelser.
— Ganske vist, sagde Eigil, der høfligt hørte til,
uden at høre et eneste Ord.
— Omstyrtende Opdagelser, sagde Hr. Lindegaard.
— Sikkert, sagde Eigil, der med et „Undskyld“ en-
delig blev bortført af Frøken Johnny, som ved hans
Arm gik ud gennem Salen
:
— Godnat Papa. Godnat Mama.
Frøken Johnny kyssede Forældrene foran deres Dør.
— Godnat Fru Fryant, sagde Frøken Ingeborg.
Fru Fryant tog pludselig Frøken Ingeborgs Hænder
:
— Min kære Ingeborg, hviskede hun og slap hende.
— Kom, Rist, lød Fru Rists Stemme lige bag dem,
og Ægteparret Rist gik ned ad Trappen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>