Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den sidste Aften (Tunge Melodier)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 24
koket og slog Slæbet op over Armen, naar hun dansede.
Og saa spurgte han hende, om hun ikke var smuk.
Hvor hun græd, da hun kom hjem, og hvor hun hadede
denne Dame med den fejende Silke og de duftende
Violer . . . Men saa havde hun taget Digtet frem og
læst det om igen ... og hun var Heltinden i Digtet.
Hun havde været blind, og disse Toner var Grav-
sangen over hendes Kærlighed.
Saa havde de leget Tagfat en Sommeraften her nede
i Haven. Og de var mødtes i Nøddegangen, pustende af
det stærke Løb. Han havde taget hendes Haand og
havde trykket den. Hvor hun følte Trykket endnu, kraf-
tigt, varmt havde han trykket den.
Kærligheden lever af lidt, og h u n havde bestandig
haabet, at hun var Heltinden i Digtet. Med ham til
Styrmand stævnede hun i Baaden over mod den anden
Bred — Æventyrets brogede Land.
Men nu var Digtet forbi — og han stod alene i
Baaden. Hun sad tilbage paa Bredden, og hun syntes,
at alle Blomster havde sænket deres Hoved, og Afte-
nens Skumring lagde sig om hende
Fruens Skygge bevægede sig uroligt paa Spisestuens
Dør. De unge Piger lyttede anspændt.
Han stod og legede med sin Uhrkæde.
Tonerne lød mere afbrudt end før, ligesom dæmpede
Skrig og uregelmæssige Suk. Saa holdt hun op.
— Tak, Emilie, sagde han bevæget, jeg synes aldrig,
Du har spillet saa smukt. Ordene lød hjerteligt og varmt.
De Toner skal jeg huske i Batavia.
Han rakte Haanden frem, men hun rejste sig hurtigt,
vendte sig og gik hen til Vinduet.
Der var længe stille. Fruens Hattebaand gik heftigt
op og ned. Marie tog sig hurtigt sammen og traadte
rask ind. Johanne fulgte efter med Taarer i Øjnene og
meget bleg.
— Det er vist paa Tiden at bryde op, sagde hun..
Hun tager Afsked, og han gør ogsaa Mine til at gaa.
En underlig, nervøs Afskedstagen, hvor man undgaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
