- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
27

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fragment (Tunge Melodier)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

27 FRAGMENT
dunede som en Kvindes. Den Gang, da Fortidens Me-
ster skulde mejsle den unge Augustus, gav han ham
denne Pande og disse Læber. Og de store Øjne ser
drømmende fremad, som om de bestandig ventede Svar
paa et Spørgsmaal. Et Barn endnu — selv hans Stemme
klinger dæmpet som en Kvindes, indsmigrende som et
Barns, naar det beder . .
.
Hun sidder lænet tilbage i Sofaens Puder og lytter
med Hovedet støttet paa sin Arm og Øjnene lukkede
halvt: En Juno at se til. Halsens gulblanke Hvidhed
blinker bag de sorte Kniplinger, og Brystet hvælver sig
højt under det mørke Atlask. Ærmet er gledet tilbage;
og oppe fra Haandleddet, der er rundt og lige, følger
man den fyldige Arm lige til Albuen. Hendes Ansigt
ligger i Skygge. De fyldige, røde Læber, den lige Næse,
den lave Pande, skjult af det bølgende Haar. Og Øjnene,
bag de lange Øjenhaar glimrer de frem under de sæn-
kede Øjenlaag som en kortglødende Flamme, der tæn-
des og slukkes hurtigt.
Men Fruen er distrait og drømmer mer end hun
lytter.
Det er „Jason med det gyldne Skind", de læser.
Vandringen i Haven, Elskovsmødet under Dyrehavens
Træer.
Hun véd, det er om Kærlighed, han læser, og hans
Stemme lyder ind til hendes Sjæl ligesom en vuggende
Musik, til hvilken hun selv sætter Ord. Men naar han
vender Bladet og hæver Blikket, mødes deres Øjne
hurtigt, hans med et bange, næsten angstfuldt Spørgs-
maal, hendes glimrende med Straaleglans, æggende
imod ham. Og mens han læser, hører han ængstet sit
Hjerte banke uens, og hans Strube snøres sammen.
Efterhaanden bliver hans Stemme mere dæmpet.
Rødmen paa hans Kinder veksler med Bleghed. Øjnenes
Glans bliver fugtig og svømmende . . .
Rundt om ham funkler det mørkerøde Atlask som
i en dunkel Helligdoms drømmende Halvlys, og hæver
han Blikket, vil det møde hendes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free