Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pernille (Tunge Melodier)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33 PERNILLE
Grosserer Bechwiths. Han kan naturligvis ikke gaa fra
sit Selskab og den smukke Fru Kramer,
— Nej, siger Pernille, det kan han naturligvis ikke.
Hun gaar lidt i Tavshed. Naturligvis, siger hun saa
igen.
Men Hr. Herløv kom.
De sidder nede bag nogle høje Planter — Pernille
og han — de har siddet der en hel Time, og Onkel
William er fortvivlet, fordi han ikke kan finde dem.
— Men — jeg kunde jo kende Dem lige straks,
Hr. Herløv. Jeg kunde have kendt Dem mellem Tu-
sinde. Men De kendte slet ikke mig. Hun kigger lidt
frem. Hør, hvor Folk dog ser latterlige ud. Synes De
ikke?
— Jo—o, det er haardt nok at bære sine egne Klæ-
der, men at bære andres, det er næsten umuligt . .
.
— Jeg havde nu troer, at Karneval var noget ganske
andet, siger Pernille og stikker den lille Sko lidt frem
under Kjolen.
— Hvad havde De da tænkt Dem, Frøken? spørger
han smilende.
— Aa, det var egentlig noget dumt noget, jeg tænkte
— nu indser jeg det nok. Men jeg havde troet, at alle
Folk var meget kønnere, og at . . . der var mange flere
Riddere . .
.
Han ler.
Karnevalets Støj summede om dem, de sad i Ly af
de tætte Buske. Inde fra Dansesalen lød en forvirret
Klang af Orkestrets Melodier. En Gang imellem, naar
Larmen steg, maatte de bøje sig ganske tæt sammen
for at kunne høre, hvad de sagde.
Pernille syntes, at det var en dejlig Krog her bag
Laurbærtræerne, og Herløv glemte helt sit Selskab. Hun
var saa fortryllende; den yndige lille Pernille var et helt
Foraar, der var mange Fru Kramere, Fru Kramer kunde
han se i Morgen, i Overmorgen, hver Dag, men Pernille
var Foraaret, uberørt og friskt, yndigt og fortryllende.
Han bøjede sig ind under Fortryllelsen. Han sad hele
H. R n 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
