- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
37

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pernille (Tunge Melodier)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

37 PERNILLE
Stansede foran Spejlet og løftede Lyset op, saa Skæret
faldt paa hendes Ansigt, smilede, rødmede og pustede
hurtigt Lyset ud trippede i Mørket hen over
Tæppet. Pludselig gav hun sig til at nynne den Vals,
hun havde danset med ham, hun laa længe og sang
den ganske sagte. Saa faldt hun tilsidst i Søvn, lullet
ind af sin egen Sang.
Det var højt op paa Dagen, da hun vaagnede. I Be-
gyndelsen kunde hun slet ikke samle noget : da hun
lidt efter lidt kom til sig selv, gik hun helt op i et
uendelig saligt Velvære, en vis Tryghed, hun mere
ubevidst betoges af end egentlig gjorde sig klar. Saa
kom der en stærk Længsel efter at se ham. Men han
maatte jo komme i Løbet af Dagen.
Hen paa Eftermiddagen kom Onkelen ind med et
Brev.
— Det er til Dig, Marie, sagde han, fra hvem Satan
kan det dog være?
Marie greb efter Vejret. Hun følte som et Sting i
Brystet, tog Brevet.
— Ja — det var fra ham, hun kendte Haanden. han
havde en Gang skrevet nogle Ord bag paa et Visitkort
til Tanten hvorfor turde hun dog ikke lukke
det op —
Hun foldede Brevet op. Der stod ikke mere end tre
Linier. Hvor hendes Haand rystede.
— Ogsaa for Dem. Frøken, var jo alt det, der hændte
i Aftes, kun en lykkelig Spøg.
Brevet gled ud af hendes Hænder. Hun syntes, at
hendes Følelse var stivnet, at Aandedraget døde hvi-
nende i hendes Bryst. Hun saa kun Brevet, som gled
ned ad hendes Kjole. Papiret var en graa Plet midt i
alt det sorte.
— Naa, fra hvem er det saa? spurgte Onkelen.
— Fra Hr. Ingerslev, sagde hun. Han be’er, om jeg
vil spille i Morgen.
Hun vilde gerne været gaaet ud af Stuen, men der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free