Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chopin (Tunge Melodier)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 46
— Et smukt Billede, ikke sandt? Jeg har købt det i
Wien.
— Men hvad er det egentlig, Maleren vil fortælle?
spørger jeg.
— En eller anden simpel Historie, svarer hun med
et Smil.
Efter Bordet spillede hun. Inde i Spisestuen havde
vi talt muntert og livligt. Brandt havde fortalt Historier
fra Byen, og hun havde lét med sin mærkelig ungdom-
melige Latter.
Herinde vendte Vemoden tilbage. Der var noget dæm-
pet ved alt herinde, ved Farverne, Luften, Tusmørket.
Hun havde tændt Lysene paa Flygelet. Jeg stod ved
Vinduet, saa jeg saå hende halvt i Profil, Brandt sad
gemt i et Hjørne, helt inde, dukkende ned i en Læne-
stol. Ude i Haven tog undertiden et Vindpust sukkende
i Busketternes Grene.
Hun spillede et Brudstykke af Beethoven. Majestæti-
ske, rolige Toner ; ligesom vuggende Bølgeslag, naar
Havet gaar til Ro efter Uvejr. Man aner Stormen, der
har pisket Vandene, jaget dem og skumklædt deres
Toppe. Men nu er det ovre, og denne vuggende Stilhed
er Uvejrets døende Dønning. Langsomt, ensartet, næsten
monotont Saar, som lukker sig, Vunder, som læges.
Træer, som bøjer deres Kroner, bevægede af Natvin-
dens Pust . .
.
Jeg ser paa den spillendes Profil. Den lige Næse,
Munden tæt lukket, den kløftede Hage. Stregen fra Næ-
sen ned mod Mundvigene ser dybere ud end den plejer,
det kommer vel af Skyggen over Kinden. Den mørke
Kjole slutter tæt om de trinde Skuldre, det faste Bryst,
Hofternes Bue og falder ned paa Tæppet som en blød
Strøm. Jeg hæver Blikket : Lysets flagrende Skær leger
med Markblomstbuketten, løber ud og ind imellem de
store Græs, fanges af de visne Roser. Nu ser jeg Bu-
sten ; det flimrende Lys glider frem og tilbage over
Niobes Træk, hvis Smerte synes at faa Liv her i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
