Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Foran Alteret (Tunge Melodier)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORAN ALTERET
Dér er han I
Halsene strækkes. Man væbner sine Øjne med Kik-
kerter. Brudgommen gaar med sin Forlover op gennem
Kirken, gennem Hegnene af nysgerrige Hoveder og
sammenstuvede Legemer. Han er høj, mørk, maaske
lidt for slank: hans hvide Skjorte er glat, uden Læg,
hans Chapeau-bas er foret med blaat. Naar man ser
nøje til, skulde man tro, han var malet under Øjnene
— men det er maaske kun blsa Ringe. Og mens han
gaar op mod Koret, følges han fra Tilskuer til Tilskuer
af en hviskende Mumlen ; det er hans Fortid, der mum-
ler omkring ham.
— Hvor gammel han er? — Tredive Aar ... han
har været smuk, men nu er der saamæn ikke meget
ved ham. — Nej, det er vist : han er jo helt skaldet —
Ja, og det er ingen Under . . .
— Hvor mon hun er? — Hvem? — Emilie, jeg
kendte hende godt, Skindet, hun syede hos Etatsraad-
inden. — Saa kom hun paa „Stiftelsen" . . . Gud, man
læser jo altid saadan noget i „Adresseavisen" . . . Fanny
Jansen, som sang i Tivoli — vi boede jo henne i Skin-
dergade den Gang. Det husker De nok, Kammerraadens
boede ovenpaa, og vi flyttede, fordi de altid lod Vandet
staa i Vasken. Nu er det fjorten Aar siden. Hvor Tiden
dog gaar !
—
— Vist var de forlovede, Emilie; jeg véd det jo fra
Augusta selv. Men saa slog hun op, fordi ... uh, nej,
det kan jeg ikke fortælle . . . han var fæl! Fæl?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
