- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
86

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elna (Præster)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 86
ham, og inden han vidste det, talte de om hans skuffede
Kærligheds Historie.
Hun gættede dér, hvor han ikke talte, og hun gled
let over det, der endnu kunde give Smerte. Hendes
milde Ord tøede det frosne Vand.
Da han var kommet til Ro, da han for første Gang
havde talt sig ud, og de igen sad tavse, sagde Holger
pludselig ganske sagte
:
— Men, Elna, hvor vidste Du det?
— Jeg gættede det, sagde hun.
Aften efter Aften sad de sammen, og han talte til
hende om det, som var forbi.
Det var altid det samme Billede, de samme Ord.
— Og jeg — jeg troede det saa vist, sagde han. Saa
vist . . . Hvor man dog kan være blind.
Elna talte ikke meget, men der var som Køling over
Vunder i hvert af hendes Ord.
— Du forstaar mig, sagde han. Du er den eneste,
der forstaar mig.
— Tror Du? og Elna smilede sørgmodigt og stille.
Saaledes talte de om Holgers døde Kærlighed.
De brugte om en tredje alle Kærlighedens Ord, alle
Elskovens Navne. Der var saa rigeligt med Længsler,
saa rigt med sukmættet Attraa. Og de talte saa frit, og
de brugte saa ufortrødent alle Ord, svøbte sig saa lunt
i Følelsernes Net — thi det var jo en tredje, det gjaldt.
Hun sad der jo kun som den forstaaende, den,
der gættede hans Tanke, den, der dog altid havde levet
med ham.
Men der kom en Dag, hvor Holger sagde til sig
selv
:
— Hvorfor er det dog ikke hende jeg elsker? Vi,
som forstaar hinanden saa godt.
Saaledes voksede ud af den døde Kærligheds Sørge-
tale den ny Følelse, og en smuk Stund vidste de det
begge. Men længe talte de kun forblommet; de blev
ved at vugge den ny Glæde i de døde Længslers Ord,
og hvert gammelt Suk smagte deres Læber sødt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free