Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elna (Præster)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 92
begge Lægerne ved Sengen i Lampelyset . . . Den unge
hviskede. Ud over Puden laa Elnas Haar — mer saå
han ikke.
Konferensraaden vendte sig.
— Gaa, sagde han. Hun sover.
Holger vendte tilbage til Dagligstuen.
De to Gamle havde flyttet sig sammen ; de sad i So-
faen, tæt op til hinanden, ubevægelige og blege.
Man hørte en enkelt Vogn, der rullede blødt hen over
Barken, som var spredt paa Gaden . . . Uhret paa Ka-
minen lod sin Stemme lyde . .
.
Konferensraaden talte til de to Gamle og gik ud af
Stuen.
Holger fulgte ham med Blikket, til Døren lukkedes;
den gamle Holmer sagde :
— Ja — han er gaaet. Det var de første Ord, de
talte, og de blev atter ved at sidde hen i samme hjælpe-
løse, tunge Tavshed.
Klokken tolv kom Amanuensis ud
:
— Hun er vaagen, sagde han.
De vaagnede af deres Sløvhed og stirrede paa ham,
men rejste sig ikke.
Og noget sagtere sagde den unge Mand
:
— De kunde maaske ønske at se hende.
De gik alle hen over Gulvet med hinanden, og Lægen
løftede Portieren.
Elna laa med Hovedet om imod dem : Er I allerede
kommet hjem, sagde hun. Hun tog dem i Haanden og
klappede dem, og Holger rakte hun Munden til Kys.
Saa vendte hun sig bort, som var hun træt.
De blev i Sygeværelset og satte sig i en Krog. Hver
Gang Elna fo’r op i Feberen, skælvede de; de tog ikke
Blikket bort fra Sengen. Lægens Skygge tegnede sig
ind over Lagenet.
Lidt efter kom Konferensraaden tilbage.
Han sendte dem ud, og greben af Trøstesløshed græd
de alle tre stille, siddende ved Siden af hinanden. Stue-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
