Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Franz Pander (Ekscentriske Noveller)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103 FRANZ PANDER
skulde til at gaa, men blev staaende med Lyset i
Haanden.
Saa mødtes deres Blik i Spejlet. Og i et Sekund
havde han grebet hendes Arm og bøjede sig frem og
kyssede hendes Skulder. Han kom ud, og han følte kun,
at hendes Pulse havde banket under Kysset.
Men saa blev han grebet af en ubændig Glæde. Han
styrede sig ikke ; han lo og sang. Han fjantede med en
søvndrukken Kammerat, snakkede og vidste ikke selv,
hvad han sagde.
Paa Gangene drev han rundt og sparkede til Støv-
lerne, saa de fo’r.
Han gik endelig op; han klædte sig af med en egen
Festlighed, og sirligt lagde han hvert enkelt Stykke
ved Sengen og gik til Ro. Saa stille laa han og smilede.
Men næste Dag rejste Miss Ellinor.
Ved Morgentheen, da han bøjede sig over hende, saa
hun ham pludselig ind i Ansigtet og sagde
:
— I Dag skal vi rejse.
— Skal De rejse — hvorfor?
— Troede De, jeg skulde blive her? Og Miss Elli-
nor lo.
Mer talte de ikke, og de saas ikke mer.
I Dage vidste Franz ikke af sig selv. Han spilede
uafladelig de magre Minder ud og gjorde mekanisk sin
Dont paa de samme Steder, hvor hun ikke mere var.
En stærk Støj, et nyt Ansigt vakte ham pludselig, og
han saa et Øjeblik Salen, Balustraden, de kendte Borde
og Menneskene rundt om. Saa faldt han tilbage i sin
Døs led ved al Ting og med en Smerte i sit Bryst som
et Stik.
Saadan gik en Tid, indtil han en smuk Dag vaagnede,
og pludselig syntes han, at det hele var saa langt borte
og længe siden og næsten som noget, der slet ikke var
hændet ham eller kun var drømt.
Og vilde han fange Minderne igen, var det, som
havde han en lang Vej at gaa, og havde han fanget dem
ind, stod han og faldt sløv i Staver over sin Skat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
