- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
105

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Franz Pander (Ekscentriske Noveller)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

105 FRANZ PANDER
En Tirsdag Aften kom han tidligt hjem, og han satte
sig paa en Bænk udenfor Hotellet under Lygterne.
Han Var mæt og en Smule ør.
Det havde nylig regnet, og der var rigeligt med Vand-
pytter paa Fortovet. Damerne trippede af med løftede
Skørter, vimse paa Benene, ud og ind om Pytterne.
Franz saå paa de mange Fødder, der et Smalben,
der en Læg, en fæl Platfod i en Galoske . . . Nysger-
rig saå han fra Fødderne op paa de svajede Figurer.
Ansigterne var saa friske under Slørene.
Han søgte at fange et Blik. Saå hun ikke paa ham?
Han rejste sig og gik efter.
Urolig fulgte han hende, med Øjnene fæstet paa den
slanke Figur og Nakken, som skinnede under det op-
skrabede Haar . . . Men hun bøjede op om Neuerwall
og vendte sig ikke . . .
Han gik tilbage, jagtede igen uroligt, forfølgende en
smækker Statur, som gled frem, sært vuggende i Hof-
terne . . . Hun gik ind i en Port og kom fra ham.
Han strejfede igen.
En Gadejægerske stillede sig op foran ham
:
— Hvad vil min lille Ven? sagde hun.
Franz fo’r sammen og saå hende ind i Ansigtet. Saa
lagde han sin Arm ind i hendes, og de gik hen ad For-
tovet mod Lyset fra Alsterpavillonen.
— Saa „Nussebenet" keder sig, hva’? Pigen blev
sødlig.
Men pludselig slap Franz hendes Arm og løb.
— Hva’ — gør han Nar — Pigen skingrede — véd
man, hvad man vil. Lømmel ... Saadan En — enga-
gerer han en Dame — og vil ingenting . . .
Saa var Franz udenfor Skudvidde.
Han næsten løb hele Vejen hjem. Hjemme gik han
straks i Seng. Men hele Natten kastede han sig og sov
slet og uroligt.
Han drømte om Ellinor uafladeligt.
Hen mod Morgen stod han op. Han kunde ikke mere
blive i sin Seng. Han var urolig, som om noget fore-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free