- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
112

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fratelli Bedini (Ekscentriske Noveller)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 112
— Ja — jeg staar kun og pudser ham til — naa,
saa gik vi.
Nabokonen mønstrede Klaus : Jeg staar ved mit, sagde
hun, at de ta’r ham. Han har Skabelonen.
Henne i Slagbænken begyndte de to at hyle, de for-
stod ingenting af det, og saa var de bange, de skulde
ligge i Mørke. Klaus stod forbavset over sig selv med
sit vandkæmmede Haar, mens Nabokonen bandt ham
et Lommetørklæde om Halsen. Han vidste ikke, hvad
al den Pynt skulde til.
Faderen saa til dem, der hylede i Bænken.
— Se til, den Hvinen faar Ende, sagde han og sluk-
kede Lampen. Nabokonen og han og Klaus kom hen til
Døren. Henne i Bænken klynkede det smaat.
Der var Lys og mange Folk paa Gaden. Klaus sja-
skede af ved Siden af Faderen. Nabokonen snakkede.
— Vist maatte vi afsted iaften — der er nok om
det Ben maa man tro, der hænger i — tro bare ikke
det — og saa var han forsørget . . .
— Ja, gryntede Mølleren.
— Ja — det maa De nok sige Ja til ... Som om
det var let for Fattigfolk, naar Konen falder fra og man
sidder der skinbarlig med Ungerne — nej — tro bare
ikke det, siger jeg. —
De blev ved at gaa. Klaus var helt ør og fortumlet.
Faderen gav bare Grynt fra sig og tog lange Skridt;
for Konen gik det som Kæp i et Hjul
:
— Og fint er det — for jeg ser ’et, naar jeg fejer
— i Garderoberne — de ta’er ’et ikke saa nøje, de
Folk — om de gør —- baade i Silke og Fløjl er de,
og han i Loftet har Fingrene saa behængt med Dia-
manter, saa man ser ikke, hvad de er gjort af . . . om
man gør.
Klaus hørte til og begreb ingenting. Faderen nikkede
og gentog en Gang imellem
:
— Ja, naar de bare havde ham
De gik ind af en lille Dør i et stort, graat Hus. Der
var en underlig Luft paa Trappen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free