Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fratelli Bedini (Ekscentriske Noveller)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 120
— De sagde, han kommer.
De blev ved. De kridtede deres Saaler og ventede
paa Regissørens tre Slag. Nede i Cirkus var der halv-
mørkt og skummelt. Et Par gamle Fædre sad tilknap-
pede og stive i Parkettet med høje Silkehatte og Guld-
knapsstokken mellem deres Ben. De hviskede sagte.
Som paa Kommando rejste de sig og hilste en stram
Skikkelse, der kom og satte sig i en Loge.
Ham.
Angelo hviskede stakaandet:
— Se, den Gamle.
Giovanni følte, som der ikke var Plads til Hjertet i
Brystet paa ham, saadan hamrede det.
Der var saa stille, at han mærkede Vimplen, der
slog mod Taget, helt oppe i Rotunden. Saa stille var
der.
Bedini-Truppen havde en heldig Dag.
Da de var færdige med at arbejde, kom en Herre
hen til Giovanni.
— De arbejder godt, sagde han. Har De aldrig ar-
bejdet paa Hest?
— Nej — kun Parterre.
Herren saa paa ham og snoede Knebelsbarten med
en slap, diamantbesat Haand.
— Hvor gammel er De?
— Tyve Aar.
— Hm. De kunde lære endnu.
Herren vendte sig og gik fra ham. Staldkarlene, som
fejede, hilste ham.
— Hvem var han? spurgte Giovanni.
— Han? Mr. Cooke.
— Cooke — Jokeyen?
— Ja.
Giovanni mærkede en fin Duft, Jokeyen bredte hen
gennem Stalden.
Giovanni opsøgte sin Fader. For fire — fem
Aar siden var Faderen falden gennem en Lem og var
blevet halt. Han var Bud hos en Boghandler og hum-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
