Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fratelli Bedini (Ekscentriske Noveller)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 128
Han lagde stille sin Haand paa Giovannis Nakke og
lod den sagte glide op og ned, langs de fine Haar. Han
syntes, Graaden stilnede ved det.
— Saa, Giovanni, saa — min Ven.
Giovanni løftede Hovedet og lænede sig lidt mod
hans Skulder. Et Øjeblik blev Graaden saa voldsom
igen.
— Ja — ja — ja, ja — ja vist — Giovanni. Batty
holdt sin Haand paa hans Nakke — ja vist . .
.
Giovanni tog hans Haand
:
— Lad mig saa gaa, sagde han, tak — Du. Han
rejste sig, og med et Haandtryk skiltes de, og de gik
hver sin Vej.
Da de om Aftenen brød op og var kommen hen ad
Gaden, sagde Batty lavmælt og saa ikke paa ham:
— Giovanni, kunde vi ikke rejse?
Men Giovanni lod som han ikke hørte, og Batty
turde ikke spørge ham igen.
De gik noget. Godnat, sagde saa Giovanni, paa et
Hjørne.
— Hvor skal Du hen, sagde Batty. De skiltes ellers
aldrig dér. Ud — Giovanni saa bort: Godnat.
Batty stod længe og stirrede efter ham.
Giovanni ventede udenfor Alidas Hus og slap ikke
ind før om Morgenen.
Et Par Aftener efter maatte Giovanni gaa fra Mane-
gen, uden at hans Spring var lykkedes.
Han gjorde om og om. Alle Aarer svulmede i hans
Ansigt af Anstrengelse og Skam.
Publikum blev utaalmodigt. De hyssede. Han for-
søgte endnu en Gang.
— Finissez, Finissez, raabte Direktøren gennem
Hysningen.
Og blodrød og med sammenbidte Tænder maatte
Giovanni gaa bort fra Manegen.
Miss Alida stod paa Trappen. Hun vilde sige noget,
men han gik af Vejen. Han havde bare set hende lige
ind i hendes Ansigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
