- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
133

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fratelli Bedini (Ekscentriske Noveller)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

133 FRATELLI BEDINI
Slapt faldt Armen tilbage. Giovanni saå fremme foran
sig Buret, hvor Løverne gned sig sammen i Flok.
De begyndte at gaa. Han fulgte Batty. Blikket holdt
han ufravendt paa den hvide Trappe. Batty steg op og
slog hurtigt Slaaen fra ; et Nu betragtede han Giovanni
og gik ind.
Da de igen var ude, hørte Giovanni Bifaldet som en
drukken Mand Blodets Sus.
De arbejdede hver Aften. Løverne var kælne og
logrede som Hundehvalpe. Men undertiden fo’r Gio-
vanni om Natten pludselig op af Søvne : han havde set
Løvindens Øjne paa sig i Drømme. Han satte sig op
badet i kold Sved, og han saå over til Battys Seng,
om han sov.
Timevis sad han i Mørket, med Armene om sine
Knæ, i tung Grublen.
I den sidste Tid var ogsaa Batty søvnløs. Naar Gio-
vanni vaagnede, forfulgt af sin evige Drøm, hørte han
Batty kaste sig i Sengen og sukke. Men saasnart han
mærkede Giovanni var vaagen, laa han ganske stille
med dybt Aandedrag, og de laa begge timevis, lyttende
efter hinanden, og lod som de sov, og de vaagede
begge.
Om Aftenen i Garderoben, naar de sad foran deres
Spejle, greb de pludselig hinanden i Haanden med et
angst Tryk.
— Giovanni, sagde Batty, hvordan er det gaaet til, at
Du hader mig saadan?
Giovanni blev bleg. Det var det, han tænkte paa
Nat og Dag.
— Jeg véd det ikke, sagde han sagte, jeg forstaar det
ikke.
Og de gav sig igen til at klæde sig paa langsomt og
mekanisk.
Det var en Sommeraften, det skete, efter en hed
Dag, som havde gjort Dyrene rigtig levende.
Batty og Giovanni arbejdede roligt i den gamle Takt.
Men den ene Løvinde var ulydig, saa Batty maatte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free