- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
136

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fratelli Bedini (Ekscentriske Noveller)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 136
Han købte nogle store Oksekøller hos en Slagter, og
han fulgte selv med Drengen, der bar dem hjem. Han
blev hjemme hele Dagen, og han borede med et gam-
melt Vridbor lange Gange i Kødet og fyldte dem med
Stryknin.
To Politiembedsmænd kom for at faa Forklaring om
Ulykken. Giovanni svarede roligt og hørte ikke op med
sit Arbejde.
Da det mørknede, gik han ud. En Dreng bar Kødet,
pakket ind i et Lagen.
Cirkus laa tom og mørk. Forestillingen var aflyst.
Giovanni tændte to Staldlygter og gik ind i Manegen.
Buret stod med sine Skodder paa samme Sted som om
Morgenen. Han gav Drengen en Drikkeskilling og lod
ham sætte Kødet fra sig; langsomt tog han Skodderne
fra og stillede dem i Kreds op ad Manegen.
Saa viklede han Lagenet op og kastede Kødet ind.
Stykke for Stykke.
Løverne greb det knurrende og sled det itu og slugte
det. Giovanni saå paa de hvide Tænder i Kødet.
Han satte sig paa Manegen og ventede.
I Halvmørket gned Dyrene sig som Skygger rundt i
Buret.
Ubevægelig stirrede han hen, hvor Løverne flakkede
uroligt rundt; de skubbede sig op ad hinanden med
korte Brøl. Klagende strakte de deres Kroppe ud paa
Sandet, og de spilede Øjnene op og strakte de tørre
Tunger langt ud og slikkede de kolde Stænger.
Giovanni rørte sig ikke.
Dyrenes Øjne lyste i Mørket som gule Flammer, der
blev lysere og matte og slukkedes. De borede deres
Kroppe ind i Krogene under sagte Jamren, og de be-
gyndte at ralle, og pludselig fløj de, rasende, op mod
de klirrende Stænger og brølede fortvivlet; de faldt
ned, og sky slæbte de sig forbi hinanden og væltede
sig om paa Ryggen, og der kom fra deres opspilede
Gab afbrudte og kvalte Brøl, som om deres Struber
snøredes sammen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free